Michael Schøt
Tilbage

Michael Schøt

Her kommer Schøt

Du kan trygt stole på, at hvis der findes ufatteligt latterlige og uretfærdige ting sted i verden, så er Michael Schøt komikeren, der opdager dem og fortæller dig om dem. På sin egen charmerende facon, vender Schøt aktuelle begivenheder op og ned – og med lige dele kritisk observans og barnlig interesse hiver han verden ud af proportioner og ned i øjenhøjde, så latteren er den eneste udvej.

F.eks. anmeldte Ekstra Bladet i foråret 2009 tournéen DE UDVALGTE til 5 stjerner og skrev bl.a.: “Michael Schøt udleverede dansk politik så heftigt, at han må have flyttet stemmer i salen”

Tragedie + tid = comedy

Schøt har i den grad øje for det morsomme i alvorlige emner. Mange af de temaer Schøt berører er normalt ikke lige til at gå til, men han formår at dreje dem, så humoren er tydelig for alle. Schøt har f.eks. refleksioner over Mellemøsten og terrorisme, og de knivskarpe pointer rammer lige ned i det tomrum, som de ellers humorforladte begivenheder efterlader. Det er relevant og fantastisk morsomt. Det er underholdning i en klasse helt for sig, som absolut bør opleves!

”Vi slipper nok aldrig af med ham”

Siden stand-up debutten i 1999 har Schøt lavet Stand-up.dk, optrådt på Langelands-, Skanderborg- og Midtfynsfestivallerne og turneret landet rundt et utal af gange for FBI, samt optrådt for et hav af firmaer. Schøt var en af forfatterne bag TV3-serien ”Parlamentet” fra 2003, og han arbejdede som ghostwriter på P3 i '03 og '04. Desuden har både magasinet Chili og Nordisk Film nydt godt af Schøts skarpe pen. I '05 var han en af forfatterne bag ”Gintbergs Store Aften”. I 2006 medvirkede Schøt i opsætningen ”Ordet Er Mit” på Bellevue Teateret sammen med Geo, Jacob Tingleff, Tobias Dybvad og Omar Marzouk. I 2008 deltog Schøt i velgørenhedsshowet ”Talegaver til Børn” for femte gang, da han var vært sammen med Brian Mørk.

Værtsopgaven var en kulmination på arbejdet med Brian Mørk, som Michael skrev og udviklede tv-programmerne Brian Mørk Show og Mørk & Jul sammen med til TV2 ZULU.Det skal også nævnes at Schøt var en af de 11 stand-up-komikere, der skrev en sjov godnathistorie til børnebogen ”Til dig fra os”. Schøt er i foråret 2009 på tour med ”DE UDVALGTE” sammen med Brian Mørk, Christian Fuhlendorff, Anders Fjeldsted og Tobias Dybvad.

I efteråret 2009 bliver Michael også svær at undgå. ”DE UDVALGTE” udkommer på dvd og sammen med Carsten Eskelund og Christian Fuhelndorff tager Michael på sin sjette Comedy Club Tour, når de rammer de små klubber landet over i november.

Desuden optager Michael efterfølgeren til one-man showet ”uPolitisk Korrekt” og barsler desuden med nye tv-projekter, så... vi slipper nok aldrig af med ham.

 

Presse tekst fra Fbi.dk

Del |

Comedy kalenderen

Der blev ikke fundet noget i kalenderen

Nyheder fra FBI.dk


Warning: file_get_contents() [function.file-get-contents]: URL file-access is disabled in the server configuration in /home/www/comedycentralen.dk/include/function.site.php on line 268

Warning: file_get_contents(http://www.fbi.dk/index.php?option=com_rss&task=news) [function.file-get-contents]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /home/www/comedycentralen.dk/include/function.site.php on line 268
x

Login