Anden startede sin Stand-up karriere på det legendariske DINS den 22. Oktober 1993 og har siden optrådt overalt i Danmark på klubber og ved privatarrangementer.
I 1999 optrådte Anden med det forrygende One-man-show "Fra ende til Anden" på Comedy Zoo i København og på flere af landets Comedy-klubber. Her kunne man for første gang stifte bekendtskab med Andens mentor og konkurrent Stewart Felfoss Stenstrøm Stardust jr., der gav sin legendariske "Tale til Beate".
Anden har igennem tiderne kunne opleves på Voice, Puls, Darios joint, Andarki, Andensortering, Intermezzo, Mandril-aftalen, langt fra Las Vegas, Get ahead med Patrick Toftgaard og Perforama. Endvidere har Anden fungeret som opvarmer for Østkyst Hustlers, og har sammen med "Bossy Bo" stået for Børneradios satire: "Hva´snakker du om?". Den 5. April 2000 udgav Sony en CD med de bedste sketczhezcshcses og sange fra "Hva´snakker du om?" under titlen "Den ka´byttes vol. 1".
"Hva snakker du om" er også titlen på Andens onemanshow fra 2000, som fås på video og DVD.
Anden har turnéret med showet "Den ægte vare", som også er udgivet på video og DVD.
22. oktober 2003 fejrede Anden sit ni års jubilæum ved at tage rub og stub af de gamle jokes og bits og lægge dem på den forrygende ni års DVD.
Anders Matthesen stod for årets julekalender 2003 "Jul på Vesterbro" som blev en kæmpe seer succes og siden blev udgivet på DVD og CD.
I foråret 2004 optrådte Anden 12 gange i Cirkusbygningen med sit One man show "Tal for dig selv" efterfulgt af turné og DVD udgivelse.
Foråret 2004 var også her Matthesen fik sin skuespiller debut i Nikolaj Cederholms stykke om Simon Spies på Østre Gasværk.
I 2005 udkom DRs P3 radio-satire-musical-føljeton "Snedronningen". Anden skrev tre af sangene til føjletonen og sang selv den ene.
I januar 2006 udkom Andens første solo album "Søvnloes" som på rekordtid solgte over 20.000 eksemplarer (Guld).
I forsommeren 2006 optrådte Matthesen hele 32 gange i Falconer Salen med sit seneste One man show "Anden paa coke?".
Sommeren 2006 åbnede Anden med band turnéen på Plænen i Tivoli og turnérede efterfølgende på Danmarks festivaler.
August 2006 debuterede Anden som hovedrolle indehaver i filmen "Rene Hjerter" i de danske biografer.
I sensommeren 2006 tog Anden på Danmarks turné med sit One man show "Anden paa coke?" med mere end 40 forestillinger forskellige steder i landet og over 100.000 solgte billetter.
Senere på året gav Anden med Band koncerter flere steder i landet på turné.
Hvad fremtiden byder på vides ikke..
Du kan læse mere detaljerede beskrivelser af Andens TV-, musik-, film- og stand up karriere i biografi-dropdown menuen.
De fleste udgivelser kan købes i shoppen her på siden, både cd'er, dvd'er og vhs'er.
Læs meget mere på www.anden.dk