Hvorfor så besat ?
Nu vil jeg gerne lige fortælle om noget som jeg er rigtig rigtig irriteret over. Mest fordi det lige så meget er mig selv den er gal med som andre mennesker!
Halløj!
Hvorfor er det at tøsers hjerner har det med at være vild med kendte mennesker? De fleste piger har mere end 1 gang i deres liv tænkt: "Åhh ham der den kendte der... Han skulle ikke gå mange gange rundt om min seng". For det første ville det hjemme ved mig være sindsygt dumt at gå rundt om min seng - for så ville han gå ind i væggen eller falde ud af mit vindue? Det er måske ikke det mest sexede en mand kan gøre.
Og når man er 14år gammel og syntes det da bare ville være helt super hvis Orlando Bloom gik ind af døren. Ville de overhoved turde så meget som snakke med ham? Jeg kan da huske da jeg mødte mit idol, jeg turde ikke engang bevæge mig - og hvordan er det så lige "gå rundt om min seng legen?" ville komme til at fungere ?
Det at folk er kendte tror jeg tiltrækker os, og det glemmer vi. Når vi sidder og kigger på tilfældige dating / networkings sider, så ville de fleste næsten med det samme skrive til en kendt person der måske var medlem. Men hvad med lille Ole, som om 3år er verdens stjerne - du ved det bare ikke endnu? Ham ville vi alle sammen ignorer, men så om 3år når han er den nye Madonna... Så ville vi alle skynde os at date ham.
Hvorfor kan vi ikke være glade på deres vegne? Mit største idol har lige fået en kæreste, og næsten alle fans jeg snakker med hader hans kæreste:"Han er min!" (Han er min - nanana)... Hvorfor ikke bare være glad på hans vegne? Hvad er chancen alligevel for at 13årige dig ville score 35årige ham?