Wisecrackers er Skandinaviens første engelske comedy klub. Med flere klubber i Sverige er de nu nået til Danmark, helt præcist The Dubliner i København.
Aftens show den 1. april husede 9 komiker navne:
Jason Nichols (Australien), Sanne Søndergaard, Scott 'Hog' Wild (USA), Joe Eagan (Canada), Johannes Finlaugsson (Island), Marcus Johansson (Sverige), Nils Lind (Sverige), Evelyn Mok (Kina), Brian Mørk og aftenes vært Martin Lettevall (USA).
The Dubliner blev hurtigt fyldt, og allerede da jeg ankom 30 min. før annonceret show start var alle de ”normale” sidde pladser taget. Jeg vil tro at alle de folk er kommet meget tidligere for at få noget god aftensmad. Men det lykkedes mig at få en sidde plads i form af en høj barstol, hvilket i løbet af de 9 komikere og to pauser transformerede sig om til en bautasten af ubehag, man skal ikke sidde så længe på en bar stol uden mindst at drikke 10-15 fadøl, hvilket ikke lige var tilfældet for mig.
Showet blev skudt i gang af Jason Nichols fra Australien ( vist nok bosat i Sverige ), og desværre var der ikke styr på lyden på dette tidspunkt, så alle havde nok fået mere ud af et stykke musik på didjeridoo. Derefter kom Sanne Søndergaard på og hun gjorde det helt okay, publikum grinte, men man kunne godt mærke på hende at det var første gang på engelsk. Tredje komiker på scenen var Scott ’Hog’ Wild, en ”dude” der virkelig gav den gas med både fysisk aktivitet og forskellige accenter. Det var et rigtig sjovt set og helt klart aftens sjoveste komiker. Derudover vil jeg gerne nævne komikeren Evelyn Mok, da jeg ikke har set sådan en karakter før på en comedy scene, hun stod helt stille og genert, og fik så skudt nogle virkelig sjove ting af. Joe Eagan lavede hvad han kaldte sitting down comedy, hvilket var ham, en mikrofon og et powerpoint show. Det var super sjovt, og en nem måde at sige 1000 ord, uden egentlig at sige nogen.
Sidst men ikke mindst skal Brian Mørk nævnes, han virkede meget sikker på sit engelske og var rigtig sjov, dog havde jeg forventet mere af hans set. Han redder dog helhedsindtrykket ved at køre ca. de sidste 10 minutter i rent impro interview med publikum, hvilket var virkelig sjovt.
Konklussion: En aften på The Dubliner kan hurtig blive lang og hård hvis man ikke ankommer i god tid.